TV-debut på spansk

Jeg har været på spansk tv!


Ikke som journalist men i min egenskab af udlænding. En ny undersøgelse viser nemlig, at udlændinge køber mere julelotteri end spanierne selv.


Julelotteriet er det helt store her i Spanien. Alle køber en kupon eller to. Nogle køber fra stambaren, andre køber med vennerne, andre køber fra en anden by, som de har et tilhørsforhold til. Det mest populære sted at købe julelotteri i hele Spanien er hos Doña Manolita i Madrid. Der er timelange køer allerede fra starten af november måned. Vindernummeret er nemlig blevet købt der mange gange, og så er der jo større chance for at vinde ved at købe der! Klart klart! Men pyt med det - Doña Manolita giver held! Og så er det ligegyldigt, om man skal stå i kø i kulden i flere timer.


Men altså, den Valencianske tv-station, Canal Nou, skulle bruge nogle udlændinge til den her historie, så journalisten, som kender nogle af mine kollegaer, kontaktede os, om vi kunne stille op. Så jeg var afsted sammen med en sydafrikansk, en mexicansk, en tysk, en tjekkisk og en italiensk kollega. Vi skulle lade, som om vi gik ind i lotteri-biksen for at købe en kupon, og så skulle vi tale om og spørge ekspedienten om julelotteriet. Og så lavede de mini-interview med os. 


I kan se resultatet her: 
http://www.rtvv.es/va/informatius/Nt9-edicio_13_597070292.html


I minut 2:14 og 25:28.


Jule-lottotallene bliver trukket d. 22. december af børn, som synger tallene højt! Wish me luck!


Forresten var jeg jo også i dansk udenlandsk radio for noget tid siden angående Danmark-Norge fodboldkampen:
http://www.radiosolymar.es/spanske/nyheder/dansk-norsk-fest-i-valencia


Og skrev efterfølgende en lille reportage fra arrangementet:
http://www.radiosolymar.es/spanske/nyheder/dansk-fodbold-entusiasme-i-valencia

Kan man oversætte navne?

Her i Spanien hedder kronprins Frederik ikke Frederik, og prins William hedder ikke William - De kongeliges navne bliver nemlig oversat! Ja, ikke bare forkortet, men oversat! 

Et af de helt store spørgsmål, da William og Kate skulle giftes, var; Hvad skal hun nu hedde? Min umiddelbare kommentar er: HUN HAR S** DA ET NAVN! Og det kunne jo fint bare blive til Catarina på spansk, men nej! Hun "kom til at hedde" Catalina... 

Jeg bringer her en lille liste over royale personers spanske navne:

Først de danske:

Margrethe - Margarita

Henrik - Enrique

Frederik - Federico

Mary - María

Christian - Cristián

Isabella - Isabel

Vincent - Vicente

Josephine - Josefina

Joachim - Joaquín

Marie - María

Nikolai - Nicolás

Felix - Félix

Henrik - Enrique

Og nogle af de bedste/værste af de udenlandske:

William - Guillermo

Catherine - Catalina

Harry - Enrique (han hedder jo også rigtigt Henry)

Elizabeth - Isabel

Charles - Carlos

Madeleine - Magdalena

Carl Gustaf - Carlos Gustavo

Carl Philip - Carlos Felipe

Og hvem bestemmer egentlig, hvordan navnene skal oversættes?? 

Det er dog ikke alle medier, der bruger de oversatte navne.

Andre kendtes navne bliver bare sagt med spansk udtale, som også kan være rimelig uforståeligt, men det er dog deres egne navne.

I det hele taget kan spanierne godt lide at vide, hvilket spansk navn, udenlandske navne svarer til. Nogle navne er forholdsvis nemme at finde den spanske version af, men mit navn er ikke et af dem. Den ældre dame, som vaskede gulvet i opgangen, et af de steder jeg har boet, og som i det hele taget holdt øje med alt, der foregik i opgangen, spurgte straks, da jeg sagde mit navn: Hvad ville det være på spansk? Raquel? Øh, nej! Mit navn er Randi, og det er det, ligemeget hvilket land jeg er i. At jeg så her skal udtale det med stort rulle R og udtalt tryk på første stavelse, for at de kan forstå det, er noget andet.

Mange spørger også, om Randi er en kortform af et andet navn, men det er mere forståeligt, at de tror det, for der er mange korte, spanske navne, som er en kortform af et dobbelt navn a la María Dolores, som bliver til Lola (spørg mig ikke hvordan!). Det vender vi måske tilbage til en anden gang...

Kh. 

Rrrrrándi

Min hukommelse post-DK

Min Danmarks-hukommelse er ligesom en dements – meget af det, der er sket i Danmark, siden jeg tog til Spanien for første gang for lidt over fire år siden, er enten uvirkeligt for mig, eller også er det slet ikke gået op for mig, at det er sket. Der gik lang tid, før jeg for eksempel rigtigt opfattede, at Lars Løkke var blevet statsminister. Og Prinsesse Marie og hendes nu snart to børn er nærmest ikke-eksisterende i mit billede af Danmark.

Det er svært at følge med i nyheder, berømtheder og nye programmer og tiltag i to lande. Og eftersom mit liv er i Spanien nu, følger jeg automatisk mest med i de ting, der foregår her. Og trods sociale medier og online aviser og radio over internettet, er der ting i DK, der er smuttet forbi min opmærksomhed. Og det vil de nok blive ved med at gøre...

I det private er det lidt det samme. Det kan godt være svært at følge med i familiens og vennernes liv, og for eksempel små børns fødselsdage kan det knibe med at huske. Måske har det også noget med at gøre, at jeg næsten ikke bruger kalender her, så jeg får ikke skrevet så meget ned. Da jeg boede i Danmark, skrev jeg næsten alt i min kalender. Nu tager jeg den frem engang imellem, næsten mest fordi jeg synes, at jeg skal. Sidste år havde jeg slet ikke en kalender.

Min hukommelse post-DK er blevet fyldt op med en masse nye ting; et sprog som godt nok var der lidt før, men som er blevet heftigt udvidet; nye mennesker - en ny familie, venner, kollegaer; nye byer, regioner og områder; og i det hele taget, hvordan tingene hænger sammen her. Derefter kan man så begynde at lære navnene på politikere, fodboldspillere, skuespillere, sangere og diverse andre berømtheder, hvis man vil kunne følge med i samtalerne her. Så det er ikke, fordi der er helt tomt på første etage; min hjerne er bare mere tunet ind på Spanien og mit liv her end på Danmark. Så bær venligst over med mig og informér mig, hvis der sker noget i Danmark, som jeg absolut skal vide :)

Miniferie på Favignana, Italien

I juni var jeg på Favignana med min kollega Daiana. Favignana er en lille bitte ø ud for Siciliens kyst. Vi fløj fra Valencia til Trapani på Sicilien, overnattede der en enkelt nat og tog så færgen til Favignana næste morgen.

Det var skønt at komme lidt væk, opleve noget nyt, se flot natur og spise god mad. Og så var det første gang i lang tid, at jeg ikke tog på ferie i Danmark, og det var også virkelig rart. For selvom jeg jo gerne vil hjem og være sammen med familien og vennerne indimellem, så vil jeg også stadigvæk gerne se andre lande og steder.

Her har I link til billederne:

https://picasaweb.google.com/r.haakan/FavignanaItalien1720062011?authuser=0&authkey=Gv1sRgCPWJ5dmy4cymCQ&feat=directlink

Håber I kan lide dem :)

To folketingsvalg og ingen stemme

Stemmeretten burde være en rettighed i ethvert demokratisk samfund, men selvom der er hele to folketingsvalg på under tre måneder - det ene i Danmark, mit hjemland, mit fødeland, der hvor hele min familie og mange af mine venner bor, og det andet i Spanien, der har været mit hjem i fire år nu - så kan jeg ikke stemme til hverken det ene eller det andet.

For fire år siden, da jeg lige var taget til Spanien, troede jeg, at jeg ville vende tilbage til Danmark efter mit udvekslingssemester, og jeg var derfor ikke meldt ud af folkeregistret og havde skrevet under på, at jeg ville vende tilbage til riget igen inden for to år. Derfor havde jeg stemmeret til det danske folketingsvalg d. 13. november 2007, og jeg var på konsulatet og brevstemme. At stemmen højst sandsynligt blev kendt ugyldig fordi jeg ikke vidste, hvilken kommune den skulle sendes til, er så en helt anden sag. Men jeg følte, at jeg var en del af demokratiet. Og på det tidspunkt regnede jeg jo også med at skulle tilbage til Danmark i januar året efter.

Men jeg endte med at blive. Og da jeg meldte det til folkeregistret, blev jeg meldt direkte ud og mistede dermed min stemmeret i Danmark. Sådan bare lige. Her i Spanien har jeg stemmeret til kommunalvalg og kun kommunalvalg - hverken til regions- eller folketingsvalg.

Det vil sige, at jeg nu står uden ret til at stemme til noget som helst folketingsvalg. Det eneste, jeg har medindflydelse på, er det kommunale her i Spanien.

Jeg tænker selv, at hvorfor skal jeg også have stemmeret i Danmark, når jeg nu selv har valgt at bo i et andet land. Men så ville det da være rart at have stemmeret her i Spanien. Men for at få det, skal jeg være spansk statsborger. Og hvis jeg vælger at blive spansk statsborger, skal jeg opgive mit danske statsborgerskab, fordi Danmark er et af de fem EU-lande, som ikke tillader dobbelt statsborgerskab. Men det er en helt anden debat.

Førstegangs-vælger til spansk lokalvalg

I dag har jeg stemt til lokalvalg for første gang her i Spanien. I november modtog jeg et brev fra valgbestyrelsen om, at jeg skulle registrere mig hos dem for at kunne stemme til valget den 22. maj 2011. Det gjorde jeg og modtog i begyndelsen af maj mit valgkort med posten ligesom alle andre borgere. Jeg kunne dog kun stemme til kommunalvalget, ikke til regionsvalget.

Det er en noget anderledes oplevelse end i Danmark. For det første er der ikke noget, der hedder personlige stemmer; man kan kun stemme på partiet. Jeg havde modtaget forskelligt propaganda med posten, og med i disse breve var kuverter a la dem, som man lægger sin stemmeseddel i, og lister fra partierne. Min kæreste sagde, at man kunne bruge dem, men han kunne ikke rigtig forklare mere. Og jeg forstod ikke, hvordan de kan sende noget til dig inden valget, som du skal bruge til at stemme. Men da vi så kom ned til skolen, hvor vi skulle stemme, gav det hele mening. Eller... Det vil sige: Jeg blev virkelig overrasket. 

På borde uden for stemmehallen lå der kuverter magen til dem, som jeg havde modtaget med posten, og alle listerne fra de forskellige partier. Så kan man der, i fuld offentlighed, tage listen fra det parti, man vil stemme på, og lægge den i kuverten. Ikke så fortroligt eller hemmeligt, som man skulle mene, at det burde være. Da jeg nævnte det for min kæreste, sagde han: ”Hvis du havde taget dem med hjemmefra, ville det jo være hemmeligt”. Men det havde han jo ikke kunnet forklare mig hjemmefra. Han sagde også, at mange tager tre-fire forskellige lister og så går lidt til side og lægger den liste, de vil stemme på, i kuverten. Da vi så stod i kø for at aflevere kuverten, så jeg, at der var to stemmebokse, som jeg kender dem hjemmefra, og derinde lå alle listerne og kuverterne også, så man kan godt stemme mere hemmeligt. Så ved jeg da det, til næste gang. 

Noget nyt i år var, at vælgerne selv skulle lægge kuverten i urnen. Tidligere skulle man give kuverten til de udpegede borger, der arbejder ved stemmeurnerne på valgdagen, som så skulle lægge alle kuverter i urnen.

Jeg er glad for, at jeg i det mindste kan stemme til lokalvalgene her i Spanien - det er det eneste valg, jeg kan stemme til, og jeg føler, at jeg har opfyldt min ret og pligt som borger. 

Nu bliver det spændende at se resultaterne...

Mig og Spanien

Nu kom jeg endelig i gang med min blog. I de efterhånden fire år jeg har boet i Spanien, har jeg haft lyst til at skrive en blog og dele mine meninger og oplevelser, men hvis jeg var begyndt tidligere, var det måske blevet til en masse stereotyper om Spanien. Jeg har mange idéer til temaer, som jeg gerne vil skrive om; om ligheder og forskelle mellem Danmark og Spanien, om det spanske samfund, kultur, politik, sport. Vi får se, hvor det fører hen.
Jeg håber, at I vil læse med og give jeres kommentarer.